Arkiv marts 2020

Ejerskifteforsikring, hus

Historien bag ejerskifteforsikringen

Forskringer udgør en vigtig del af vores samfund. Det er et redskab, som vi kan tilkøbe for at skabe større sikkerhed i hverdagen. Hvor nogle – og mere liberale – lande har implementeret forsikringer som løsning i eksempelvis sundhedssektoren, har vi i Danmark et mere fast sikkerhedsnet. Vi har dog stadig forsikringer på rigtig mange områder, blandt andet boligområdet. Her kan der nævnes husforsikring, indboforsikring, sælgeransvarsforsikring og ejerskifteforsikring. Dette indlæg vil handle om sidstnævnte. For hvordan var det nu lige, ejerskifteforsikringen opstod?

Det hele startede med huseftersynsordningen, som trådte i kraft i 90’erne. Før huseftersynsordningen havde sælger et ansvar på en tiårig periode efter et boligsalg. Hvis der dukkede skjulte skader op i boligen, som var til stede, da køber flyttede ind, var det altså sælger, der stod tilbage som den ansvarlige. Det kunne gå hen og bliv rigtig dyrt, da udbedringen ofte er dyr. Man så derfor et behov for at lave en ordning, der ville stille både køber og sælger i en bedre position. Med huseftersynsordningen kom også tilstandsrapporten. En rapport, hvori køber kunne få et overblik over, hvilke fejl og mangler huset indeholdte. Hvis sælger benyttede huseftersynsordningen, kunne køber tilkøbe en ejerskifteforsikring. Og det var netop sådan, at ejerskifteforsikringen opstod. Hvis køber valgte at tegne forsikringen, ville personen være dækket ind, hvis der blev opdaget skjulte skader. Sælger ville ligeledes være frataget for sit sædvanlige ansvar.

Hvad kan ejerskifteforsikringen bruges til?

I takt med at ejerskifteforsikringen blev indført, blev det mere trygt for både sælger og køber at komme igennem en bolighandel. Ejerskifteforsikringen og huseftersynsordningen er siden indførelsen blevet revurderet flere gange. De problemer, der har været, er løbende blevet korrigeret ved hjælp af ekstra tilføjelser til ejerskifteforsikringen. Eksempelvis er elinstallationsrapporten blevet en del af huseftersynsordningen. Ligeledes er punktet med sælgers forpligtelse om at betale halvdelen af forsikringspræmien. Dette blev indført i sin tid, da man oplevede, at der ikke var nok købere, som tog imod tilbuddet om ejerskifteforsikringen.

Men hvorfor er det egentlig så relevant for en køber at tegne en ejerskifteforsikring? Forsikringen tegnes i enten et alment forsikringsselskab eller i et boligforsikringsselskab og bruges som sagt til at dække de skjulte skader, der bliver opdaget i huset. Der er tale om skader, som befinder sig i området, der er blevet undersøgt i forbindelse med tilstandsrapporten, men altså har været tilstrækkelige skjult til at blive opdaget. I og med at det er skjulte skader, kan beløbet for udbedring også ofte blive meget højt. En ejerskifteforsikring kan derfor bruges som middel til at opnå større sikkerhed i forbindelse med køb af fast ejendom.


Man kan tjene mange penge ved at spille backgammon professionelt

Backgammon på professionelt niveau: Hvordan fungerer det, og hvem er verdens bedste?

Alle mennesker – på tværs af generationer, køn og etnicitet kender til spillet Backgammon. Det er heller ikke så mærkeligt, for brætspillet er en klassiker med mere end 5000 år på bagen. Og et spil overlever ikke tusindvis af menneskegenerationer, hvis ikke det har et modikum af underholdnings- og konkurrencepotentiale.

Du har sikkert selv siddet og spillet backgammon som barn med dine jævnaldrende eller bedsteforældre – men har du nogensinde overvejet, hvordan det fungerer, når man spiller professionelt? Eller hvem, der har titlen som verdens bedste backgammon-spiller?

Hvis du har lyst til at blive klogere på den professionelle side af backgammon, skal du blot læse videre.

Hvordan spiller man professionelt?

Man kan både spille online og offline. Danske Sander Lylloff, der blev nummer 4 på Gigantlisten for 2007 (Gigantlisten er backgammons version af Hall of Fame – den laves hvert andet år på baggrund af nomineringer fra verdens bedste spillere), startede med at spille på caféer på Strøget, hvor han gamblede om småpenge. I år 2002 begyndte man at kunne spille backgammon på nettet, og det var her, at Sander Lylloff virkelig begyndte at kunne hive penge hjem.

For at kunne være en ‘rigtig’ professionel spiller, er det nødvendigt, at man kan tjene nok penge på sit spil til at kunne forsørge sig selv. Dette kan man både gøre online og ved live turneringer – backgammon er ikke typisk et spil, som man ser i kasinoer.

Man kan tjene rigtig mange penge på at spille, hvis blot man har de rette evner, en matematisk hjerne og gambler-mentalitet. Der er dog flere penge i poker, så mange professionelle backgammon-spillere ender med at spille poker på grund af de højere summer.

Hvem er verdens backgammon-spiller?

Det er svært at sige, men blandt kendere bliver amerikaneren Paul Magriel, som døde i 2018, anset for at være verdens bedste spiller. I løbet af sit liv vandt Paul Magriel flere backgammon-turneringer end nogen anden, og hans succes som spiller skulle i høj grad være årsag til, at det gamle spil fik en renæssance i de sene 1970’ere og 1980’ere. Paul Magriel har skrevet flere bøger om spillet, blandt andet ”Backgammon” fra 1976, der bliver anset for at være spillets bibel, og ”An Introduction to Backgammon: A Step-By-Step Guide” fra 1978.

Den nuværende verdensmester inden for backgammon er Masayuki Mochizuki, der blev kåret i 2017. På Gigantlisten for 2017 figurer også 7 danskere, heriblandt Lars Trabolt, der blev verdens nummer 7, Steen Grønbech (nummer 13) og Thomas Kristensen (nummer 14).


Låsesmede i København hjælper både private og erhverv med låseteknisk assistance

Som låsesmed i København skal man kunne meget mere end bare at åbne døre

I København findes der mere end 380.000 beboede ejendomme, over 19.000 ubeboede ejendomme og omkring 11.000 fritidshuse ifølge tal fra Danmarks Statistik. Med så mange ejendomme er det intet under, at hovedstadens låsesmede kører hele byen rundt på alle døgnets timer for at yde låseteknisk assistance til de københavnske borgere. Men der er meget mere til det at være låsesmed i København end blot at åbne døre for beboere, som har låst sig ude eller mistet deres nøgler. 

Udover oplukning af låse for private kan de københavnske låseservices nemlig også hjælpe med at sikre din bolig, beskytte erhvervsejendomme mod indbrud og tyveri og lave nye nøgler til din bil, hvis du har mistet eller knækket den gamle.

Hvis du er interesseret i at høre mere om disse services, skal du blot læse videre.

Låsesmeden beskytter dig og din familie, så I kan sove trygt om natten

En låsesmed kan åbne din fordør for dig, når du har glemt, mistet eller fået dine nøgler stjålet, men han eller hun kan også lave en sikring af dit hjem, så ubudne gæster holder sig væk. En privatsikring af hjemmet kan bestå af alt fra en mindre opgave som omkodning af en lås til en totalsikring af boligen med gratis sikkerhedstjek, montering af nye låse, installation af alarmer og så videre.

Man kan privatsikre sit hjem på to måder – med udesikring og med hjemmesikring.

Udesikring er den sikring, der beskytter din bolig når du ikke er hjemme. Her vil en låsesmed typisk fokusere på, om din låsemontering er korrekt (eksempelvis bør man ikke have låse, som er over 10 år gamle). Generelt anbefales det også, at alle yderdøre har to låse, en primær og sekundær, og at alle vinduer også kan låses, da dette vil gøre det meget sværere at bryde ind.  

Hjemmesikring er den sikring, der beskytter familien, når I er i boligen. Selvom mange tyve foretrækker at komme på besøg, når man ikke er hjemme, findes der også dem, som ikke lader sig afskrække. Her vil låsesmeden typisk installere en alarm med hjemmetilkobling, som slås til om natten.

Låsesmeden hjælper med at beskytte virksomhedernes værdifulde IT-udstyr og varelager

Det er dog ikke kun private, som har brug for at få sikret deres indbo. De mange erhvervsejendomme i hovedstaden er nemlig også et oplagt mål for indbrudstyve, og her kan den lokale københavnske låsesmed også hjælpe.

For at beskytte det dyre indbo kan låsesmeden eksempelvis installere adgangskontrol, som enten kræver kort eller kode, videoovervågning, alarmsystemer, patenterede nøgler, rullegitre både udvendigt og indvendigt samt pengeskabe og låsesystemer med et højt sikkerhedsniveau.

Låsesmeden yder assistance, så du kan komme ind i din bil

Ligesom du kan komme til at smække dig ude at din bolig, kan du også komme til at efterlade din nøgle i din bil og komme til smække dig selv ude – eller måske endda knække din nøgle. Her kan låsesmede i København også hjælpe dig, da mange tilbyder at lave nye nøgler eller kopiere dine gamle, hvis uheldet er ude. Nogle låsesmede har døgnservice og kan hjælpe døgnet rundt, mens andre kun kan hjælpe inden for deres åbningstid.

Det anbefales generelt, at du har to funktionsdygtige nøgler til din bil, da det er meget nemmere at kopiere en nøgle, end det er at lave en ny. Derfor bør du få lavet en ekstra bilnøgle, inden uheldet er ude.


nyt køkken

Nyt Køkken? Rotpunkt leverer solid tysk kvalitet

De fleste af os går og drømmer om et nyt køkken. Måske er vi flyttet ind i et hus, hvor køkkenet ikke har været opdateret siden 70’erne, eller måske føler vi bare, at køkkenet fra 2010 trænger til at følge lidt bedre med tiden.

Uanset grundet, så er et nyt køkken sjældent en dårlig idé. Et køkken spiller en væsentlig rolle i at samle husets identitet, gøre hverdagen nemmere og øge overskuddet.

Når design og funktionalitet går op i en højere enhed

Et køkken er ikke bare et køkken. Det er her, familien samles efter en lang dag på arbejde eller i skole. Det er her, maden bliver tilberedt og indtaget i bekvemme og familiære omgivelser. Det er her, der er plads til alle familiens interesser.

Optimal funktionalitet og design er forskellig fra familie til familie. Måske prioriterer du, at der skal være opvaskemaskine ved siden af vasken, mens en anden mener, at den holder til et helt andet sted.

Rorpunkt binder trådene sammen

Derfor er intet køkken ens. Skal køkkenet være personligt, skal design stemme overens med funktionalitet, så hverdagen bliver mere overskuelig.

Hos Rotpunkt går vi op i at fremme personlighed i køkkenet. Derfor ved vi, hvor vigtigt design er, når køkkenets farver, former og layout skal bindes sammen.

Hos os er dine forventninger, ønsker og behov altid i forsæddet, når drømmekøkkenet skal bygges. Vi har mere end 300 standardfarver og 26 korpusfarver, du kan vælge mellem. Det giver mulighed for at indrette køkkenet præcist, som du ønsker.

Vi stræber altid efter at kunne tilbyde de nyeste trends inden for farver og design, så vi er sikre på at matche enhver forespørgsel.

Find inspiration til dit nye køkken

Nogle gange kan det godt være svært at vide, hvordan man egentligt ønsker, at ens køkken skal se ud, og hvilke funktionaliteter det skal indeholde. Derfor er det ofte en god idé at søge inspiration andre steder, så visionen om et ny køkken kan blive mere virkelig.

Hos Rotpunkt stræber vi efter at inspirere på tværs af geografi og økonomi. Derfor opdaterer vi hele tiden vores hjemmeside med de nyeste trends inden for farver, design og layout – fantasien har ingen grænser.


laser øjenoperation

Laser-øjenoperation: 3 ting, du bør vide om øjenlaser

Lider du af synsproblemer såsom nærsynethed, langsynethed, tynde hornhinder eller bygningsfejl? Og er du træt af briller eller kontaktlinser? Så kan en laser-øjenoperation hos en øjenkirurg være løsningen. Med laserkirurgi korrigeres synsfejlen én gang for alle. Men hvad er øjenlaserteknologi egentlig? Hvad koster en laser-øjenoperation? Og hvilke risici kan der være forbundet med en øjenoperation med laser?

Teknologien bag laser-øjenoperation

Hvis du overvejer en laser-øjenoperation, så er det helt naturligt gerne at ville forstå teknologien bag. Simpelt forklaret, så består langt de flest øjenlasersystemer af en stor maskine, som patienten køres ind i – lidt ala en MR-skanning på hospitalet. Maskinen er en avanceret computer, der via et digitaliseret billede af øjet kan rette selv de mindste optiske fejl. I systemet er der indbygget en operations-simulator. Det gør det muligt at udføre en simuleret operation på det digitale billede af øjet. Hvis den simulerede operation er succesfuld, så overføres dataene direkte til laseren, som så foretager den egentlige laser-øjenoperation på patienten. Selve laserstrålen er meget præcis, og øjenlasersystemer har såkaldt eye-tracking indbygget, der gør, at patienten kan bevæge sig under operationen uden at det påvirker behandlingen.

Prisleje for en laser-øjenoperation

Prisen spiller selvfølgelig også en rolle, hvis du skal til- eller fravælge en laser-øjenoperation. Prislejet ligger ofte i omegnen af 15.000 til 20.000 kroner per øje. Det kan svinge lidt fra øjenkirurg til øjenkirurg og nogle steder kan du få en gratis forundersøgelse og opfølgende konsultationer, mens det hos andre koster yderligere penge. En laser-øjenoperation kan således virke som en dyr løsning på dine synsproblemer ift. til briller og kontaktlinser. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at hvor en laser-øjenoperation er en engangsudgift, så vil du uden en operation blive ved med at skulle bruge penge på at investere i nye briller og kontaktlinser resten af dit liv – og det kan hurtigt beløbe sig til langt mere end 15.-20.000. kr.

Risici og bivirkninger ved laser-øjenoperation

Selv med en forståelse for teknologien bag samt prislejet for en laser-øjenoperation, så kan bekymringer omkring bivirkninger og risici holde dig tilbage fra at få operationen. Laser-øjenoperation indebærer risici på linje med alle andre typer af operationer. Én af dem er risikoen for arvævsdannelse eller hornhindebetændelse, der heldigvis er utroligt lav. Med hensyn til andre bivirkninger, så kan patienter godt opleve en smule smerte i timerne efter en laser-øjenoperation, men den kan behandles med smertestillende og det er sjældent nødvendigt med mere end en enkelt fridag fra arbejde – nemlig selve operationsdagen.


præsentationsteknik kursus sidemandsoplæring

Sidemandsoplæring- eller præsentationsteknik-kursus?

Måske står du og overvejer, hvilke af disse to typer kurser, der vil komme dine medarbejdere og dermed din virksomhed mest til gavn. Sidemandsoplæring og præsentationsteknik kan virke som to sider af samme sag, idet begge dele omhandler kommunikation mellem mennesker. Alligevel er der nogle vigtige forskelle på de to discipliner, som du bør være opmærksom på, inden du foretager valget mellem et kursus i sidemandsoplæring eller et præsentationsteknik-kursus. Disse forskelle spiller nemlig en rolle for, hvorvidt du og dine medarbejdere får netop den indsigt, viden og kompetencer ud af et kursus, som du har ambitioner om.

Sidemandsoplæring handler om læringsstile og læringsbehov

Sidemandsoplæring er en klassisk øvelse i rigtig mange virksomheder og organisationer. En ny kollega er kommet til og skal lære en masse programmer og systemer at kende. Ofte sættes en såkaldt ‘superbruger’ på opgaven. Og vedkommende har med garanti en kæmpe faglig viden om det pågældende system. Det er dog ikke ensbetydende med, at vedkommende reelt kan lære fra sig. Og der opstår problemet. For hvis den nye medarbejder ikke forstår og efterfølgende kan benytte den viden, som vedkommende har fået af sin mere erfarne kollega i sidemandsoplæringen, ja så er begges tid spildt. Og spild af tid er ofte lig med spild af produktivitet og profit.

Hvis dette scenarie er ét, som du som leder ofte oplever i din virksomhed, så er det helt sikkert et kursus i sidemandsoplæring, som du skal vælge frem for et præsentationsteknik-kursus. Et kursus i sidemandsoplæring tager nemlig specifikt hånd om videndeling mellem kolleger. Det sker igennem oplæg, øvelser og debat, der klæder dine medarbejdere på til at forstå både deres egen stil som underviser, men også deres kollegers konkrete læringsstile og -behov.

Et præsentationsteknik-kursus har personlig gennemslagskraft i fokus

Afholdelse af oplæg og præsentationer er en anden begivenhed der, på lige fod med sidemandsoplæring, finder sted på arbejdspladser hele tiden. Men til forskel fra sidemandsoplæring, der sker mellem to kolleger, så skal præsentationer ofte holdes foran større forsamlinger. Måske skal dine mellemledere formidle større strategier til medarbejderne, eller måske har I en salgsafdeling, der ofte skal pitche idéer eller produkter til kunderne.

Det kræver en helt særlig personlig gennemslagskraft at kunne nå ud over rampen med præsentationer, og hvis du oplever, at dine medarbejdere mangler denne gennemslagskraft og generelt indsigt i præsentationsteknikker, så er et præsentationsteknik-kursus det rigtige valg. På et præsentationsteknik-kursus får dine medarbejdere nemlig værktøjer til, hvordan de bedst opbygger præsentationer, der fanger og fastholder publikums interesse samt, samt kendskab til retorik og kropssprog, der kan hjælpe dem med at træde i karakter som formidlere.


Ved du, hvordan du kan få en grønne virksomhedsprofil?

Hvis du som virksomhed ikke fokuserer på en grøn profil, halter du bagud. Forbrugere bliver mere og mere krævende i forhold til at vælge virksomheder, som tænker i grønne baner. Derudover kan man argumentere for, at både privatsfæren og erhvervssfæren har et ansvar for at løfte det overordnede verdensmål om at reducere drivhusgasser. Så hvorfor ikke starte i din egen virksomhed? Du bliver mere attraktiv brandingmæssigt, og kloden vil også takke dig. Sidst er der selvfølgelig den økonomiske fordel, som en grøn profil kan have. Det kan skabe mersalg, da du netop bliver mere attraktiv. Hvis du også vælger at investere i eksempelvis energioptimering, kan du også opnå direkte besparelser, som vil komme til udtryk i regnskabet.

Energirådgivning: den kloge investering

En af de måder, I kan få en grønnere profil på, er ved at investere i energioptimering. Det vil typisk foregå gennem et rådgivende ingeniørfirma, som er eksperter i at udpege de steder, hvor der kan optimeres, og som vil medføre de højeste besparelser. For nogle virksomheder vil det måske virke dyrt at investerer i energirådgivning. Man kan godt få en skepsis omkring, om nu også det kan betale sig. Hvis man har en sådan skepsis, kan man eksempelvis vælge at investere i et firma med no cure, no pay-koncept. Her betales der kun for de faktiske besparelser. Et af firmaerne, som tilbyder et sådant koncept, er SARI Rådgivende Ingeniører.

Energioptimering er ofte en klog investering, fordi du slipper for overflødige udgifter, som rent sagt bare er penge ud af vinduet. En ingeniør kan netop udpege de steder, hvor du smider penge ud af vinduet. De hjælper ligeledes med at sikre langsigtede handlingsplaner. Således får du altså en løsning, der forbedrer hele virksomhedens processer.

Gør de grønne løsninger attraktive for medarbejderne

Hvis du gerne vil have, at medarbejderne i din virksomhed tager de grønne valg, så skal du også gøre det attraktivt. Det er der heldigvis mange måder, man kan gøre. Det handler bare om at være kreativ og realistisk samt tænke i udgifter kontra udfald. I kan for eksempel bruge nudging som en måde at få folk til at sortere affald. Marker skraldespandene med de oplagte farver, og lav andre adfærdsledende tiltag.

Nogle virksomheder har eksempelvis tilbudt gratis cykler til medarbejderne, fordi de prøvede at opfordre folk til at tage et alternativ til bilen. Nogle har endda installeret cykelreparation-stationer.

Det gælder om at finde de mål, der er relevante for jeres virksomhed. Skal folk blive bedre til at slukke lyset? Til at lade vandet køre i mindre tid på toilettet? Du forstår pointen. Herefter skal der udarbejdes tiltag, som gør det nemmere for folk at ændre deres adfærd. Det kunne også være en fælles indsats i virksomheden, som eksempelvis ville medføre en bonus, hvis målet blev nået.


Spændingskvalitet: Hvad er det, og hvorfor er det nødvendigt?

Kort fortalt er spændingskvalitet et elektrisk fagudtryk, som dækker over et bredt felt. Essensen er dog afvigelser i spænding.   

I dag er spændingskvalitet nødvendigt at tale om og tage stilling til i virksomheder verden over. Grunden til det er, at vi i dagens samfund fortsat outsourcer en større arbejdsdel til computere og andre elektroniske apparater. Det medfører, at vi bliver mere følsomme, når det kommer til konsekvente og stabile forbindelser. Opstår der problemer med spændingskvaliteten, bør man være i stand til at håndtere det. Konsekvenserne kan nemlig både være fysisk skade på udstyr samt nedetid. I sidste ende vil sådanne konsekvenser resultere i højere energiomkostninger. For at undgå dette bør elforsyningen overvåges.

Hvordan kan rådgivende ingeniører hjælpe med spændingskvalitet?   

Hvis I som virksomhed har bestemt at investere i dette område, så kan et rådgivende ingeniørfirma hjælpe. Rådgivende Ingeniører har det mest opdaterede måleudstyr, som har de rette komponenter. Hos SARI Rådgivende Ingeniører anvendes der måleudstyr, som er konstrueret efter målestandarden IEC 61000-4-30, klasse A. Og hvad betyder det så for dig i praksis? Det betyder blandt andet, at de målinger, der foretages, bliver juridisk gældende. Det kan være vigtigt, når spændingsfejl på nettet skal dokumenteres.

Vælger du at investerer i et firma med rådgivende ingeniører, kan de hjælpe med at analysere og isolere kilden til spændingskvalitetsproblemerne. De kan forhindre overbelastninger samt sørge for proaktiv vedligeholdelse. På den måde bliver levetiden længere. Ikke desto mindre kan de hjælpe med at reducere omkostningerne, således at I som firma vil opleve flere frigivet ressourcer.


Har du helt styr på, hvad din ejerskifteforsikring dækker?

Det er de færreste, der hundrede procent ved, hvad deres forsikringer dækker. I og med at forsikringsbetingelserne ofte er meget svære at læse, er det ikke svært at tro på. Kringlede sætninger og juridiske ord er ofte det, man som forbruger skal igennem for at forstå alle betingelserne. Det er nærmest umuligt at kunne dokumentet til fulde, men derfor er det stadig meget godt at have et overblik over, hvad dine forsikringer dækker. Ikke mindst dækning på din ejerskifteforsikring, som volder problemer for nogle.

Ejerskifteforsikringen er kun relevant, hvis du ejer en bolig – eller rettere, hvis du kommer til at eje en bolig inden for nærmeste fremtid. I en sådan situation kan man nemt være urolig for, om boligen nu også er i god stand. Tilstandsrapporten bruges selvfølgelig som et vejledende pejlemærke, men man skal huske, at den netop kun er vejledende. Der kan være større skader, som ligger i konstruktionen og ikke er synlig. I nogle tilfælde vil den byggesagkyndige opdage det, hvis der er nok indikatorer, men der findes også mange eksempler på skjulte skader, der ikke opdages. I sådan et tilfælde er det godt at have en ejerskifteforsikring.

Hvad dækker din ejerskifteforsikring?

Ejerskifteforsikringen dækker de fejl og mangler, som ikke er beskrevet i tilstandsrapporten. Det er dog ikke samtlige skader, man blot kan melde til sin ejerskifteforsikring, så det er en god idé at have styr på, hvad der er dækket, og hvad der ikke er dækket. Man bør eksempelvis være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker de skader, som er forventeligt i en bolig af pågældende alder. Har du et meget gammelt hus, er der visse skader, som man vil kunne forvente at se.

I udgangspunktet gælder dækningsomfanget på ejerskifteforsikringen alle bygninger på grunden (med mindre der står andet i policen). Det kræver dog, at den byggesagkyndige og den el-kyndige har undersøgt bygningerne, før de er inkluderet. Den dækker heller ikke de anlæg eller installationer, som ligger udenfor huset, og som ikke står i huseftersynet. Forsikringen gælder både aktuelle skader, samt der der giver nærliggende risiko for yderligere skade. Skader kan udgøres af vvs-installationero og el-installationer – der kan også være tale om udbedring af ulovlige installationer.

Hvis en skade skal være dækket af ejerskifteforsikringen, kræves det, at den er opstået forud for udarbejdelse af tilstandsrapporten eller efter, men før at køber har overtaget boligen.


Skrotpris: Hvordan opnår du den højeste skrotpræmie i København?

Er din bil ved at være gammel og udtjent? Og har du forgæves forsøgt at sælge den videre til en ny ejer? Er der ingen, der vil købe bilen? Så skulle du overveje i stedet at sælge bilen til en skrotvognsforhandler for en skrotpris. “En skrotpris?”, tænker du måske. Hvad er det? Kan man få penge for at skrotte sin bil? Svaret er JA! I Danmark er der mange skrotvognsforhandlere, der gerne vil udbetale en såkaldt skrotpris eller skrotpræmie for brugte, gamle eller defekte biler.

Få en bilvurdering og et bud på en skrotpræmie

Biler er værdifulde maskiner, der er lavet af en mængde materialer og enkeltdele, som kan genanvendes eller sælges videre. Det er grunden til, at brugtvognsforhandlere og skrotvognforhandlere er interesserede i kasserede biler, som ejeren ikke har gavn af mere. Som bilejer af en gammel bil, der blot ruster i garagen eller vejkanten er det derfor en smart idé at kontakte en forhandler og få en bilvurdering. Ved at sælge din gamle bil til en skrotvognsforhandler kommer du ikke kun af med en irriterende bil, der blot tager plads, du tjener også penge og kan føle dig sikker på, at bilen skrottes på en miljørigtig måde. Mange brugtvognsforhandlere tilbyder bilvurderinger over telefonen, men ofte er det også muligt at bilen vurderet ved personligt fremmøde.

Hvilke faktorer bestemmer din skrotpris?

Skrot- og brugtvognsforhandlere kigger på flere ting, når de skal vurdere bilens værdi og give dit tilbud på en skrotpræmie. Det er er blandt andet bilens mærke dvs. er bilen en Volkswagen, en Toyota, en Volvo osv. Det er er bilens model fx en Seat Altea, en Ford Focus, en Opel Ampera osv. Så kigger forhandlerne også på bilens alder og selvfølgelig dens stand. Alle disse faktorer indgår i en samlet vurdering af, hvilken skrotpris, forhandleren vi tilbyde dig.

Opnå den højeste skrotpræmie i København eller andetsteds

Brugtvognsforhandlere er kendt for at være nogle rigtige kræmmertyper, der presser din skrotpris i bund for selv at skumme fløden. Derfor skal du se dig for, hvis du vil opnå den højeste skrotpræmie i København eller andetsteds for din bil. Det er simpelthen klogest at indhente tilbud på en skrotpris fra flere forhandlere, sammenligne dem og så spille forhandlerene ud mod hinanden. Vær ikke bange for at forhandle. Den tid og energi, som du lægger i at få bilen vurderet flere steder, er godt lagt ud, hvis du i sidste ende opnår den højeste skrotpræmie for bilen i stedet for at lade dig nøje med den første, den bedste skrotpris, du får tilbudt.